Intelligent Fitness

Kropstræning baseret på SPÆNDSTIGHED, BÆREDYGTIGHED & FLOW (SBF-metoden)

Balletmusiker Søren Bebe er kommet til Sorø

Søren Bebe

Søren laver den skønneste musik til balletundervisning! Han er også jazzmusiker og i starten af 2017 flyttede han med sin familie (hustru og 3 døtre) fra København til Sorø. Hvorfor? Fordi Søren har lært Sorø at kende igennem de sidste 3 år, hvor han har spillet på Sorø Jazzfestival, og – som han selv udtaler det – “fordi her er så dejligt!” Igen i år (2017) kan du opleve Søren på Sorø Jazzfestival, hvor han spiller på Parnas med Lone Boyd & Co.

Det er en lidt sjov historie – hvordan jeg “opdagede” Søren Bebe i Sorø og ikke mindst, at vi har en fælles “balletforbindelse”, Allan Nielsen, som jeg kender fra Det kgl. Teaters balletskole. Sorø Balletforening besøger Allans balletskole en gang om året – som den eneste balletskole i København (fordi Allan er så sød og god til at undervise). Her kommer historien:

Gerd, som er formand for Sorø Balletforening, havde været inde og høre Søren Bebe Trio på Sorø Kunstmuseum i foråret. Gerd syntes vældig godt om koncerten og undersøgte efterfølgende lidt om Søren og opdagede til sin overraskelse, at han også laver musik til balletundervisning.

Alle, der kender mig, ved, at jeg altid er på udkig efter god balletmusik, så Gerd gjorde mig opmærksom på Sørens eksistens. Jeg lyttede til hans musik – og blev meget overrasket – det er bare genialt: professionelt, enkelt, smukt. Søren laver balletmusik inspireret af jazz, og da han er en meget velestimeret og talentfuld jazzmusiker, bliver det en fantastisk sammensætning. At Søren samtidig lige var flyttet til Sorø, var bare et scoop – når vi nu også har en balletforening i Sorø (er Sorø ved at blive det nye mekka for KULTUR i NATUR?).

Jeg tog så kontakt til Søren – og han vidste naturligvis ikke, at der fandtes en balletforening i Sorø (hvem ved det, ud over de 25 trofaste medlemmer vi har – og så lige Allan Nielsen). Jeg køber et par af Sørens albums, anmelder ham på Amazon og korresponderer lidt frem og tilbage med ham, fordi jeg gerne vil skrive om ham i mit nyhedsbrev (vi må jo støtte hinanden). Det viser sig så, at Allan Nielsen fra Christianshavns Balletskole (som vi besøger en gang om året), er en rigtig god ven af Søren og har hjulpet ham med at producere hans balletmusik-cd’er og -videoer. Det er da en meget sjov historie og – sagt med en kliché – en lille (ballet)verden, vi lever i. Måske kommer Allan Nielsen også snart til Sorø?

Du kan se nogle meget smukke videoer her med koreografi af Allan Nielsen til Søren Bebes musik. Det er Robin Bernadet, der danser, mens Søren Bebe sidder ved flyglet i en træningssal på Det kgl. Teater (hvor har jeg ofte stået der som barn ved barren og kigget ud af de særprægede, runde vinduer ned på det pulserende, københavnske gadeliv uden for Magasin du Nord).

I øvrigt er det en stor kunst at lave god “music for ballet class” – det er en verden helt for sig. Det er genial træningsmusik – også til andet end ballet, men der er bare ingen, der ved det. Det er lige så hemmeligt som Sorø Balletforening – det fortæller jeg om en anden gang …

Reklamer

2 comments on “Balletmusiker Søren Bebe er kommet til Sorø

  1. Marina Aagaard
    juli 17, 2017

    Nu ved jeg det 😉
    Skøn dans – undskyld ballet – og skøn musik. Mange tak for tippet.

    • charlottedeneergaard
      juli 17, 2017

      Velbekomme! Musikken vil også være genial til “maskinstyrketræning” og andre fitnessøvelser, fordi et musikstykke afgrænser en hel øvelse og hjælper med at holde kadencen. Med den rigtige dynamik (legato eller staccato) og passende tempo fremmer det også den tekniske udførelse af øvelsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on juli 12, 2017 by .
%d bloggers like this: