Intelligent Fitness

Den bedste træning er den, der bliver gjort! Lad musikken motivere dig i din daglige grundtræning efter SBF-metoden.

Skulder/nakkesmerter? Få hjælp og øvelser til smertefri bevægelse

Skulder og core-øvelse LOGO

Desværre gør vores moderne livsstil, at vi ikke får aktiveret alle de muskler omkring skulderbæltet, som vi har brug for, hvis vi vil have en sund, smertefri og bæredygtig brug af skuldre og arme. Læs her, hvordan du håndterer at dyrke hård sport (eller belastende arbejde) og hvad du kan gøre for sunde og smertefri skuldre, nakke og arme.

Der er en tendens til, at det moderne menneske enten er for inaktivt (stillesiddende arbejde/motoriserede transportmidler/fritidsbeskæftigelse ved en skærm) eller også dyrker vi en sportsgren, som hvis det var et arbejde ikke ville blive tilladt uden aflastende hjælpemidler, fordi det er for ensidigt og belastende (cf. ensidigt gentaget arbejde). I forhold til skulderbæltet kan særligt tennis og roning på konkurrenceplan være hårdt/ensidigt belastende for kroppen. Hvis ikke man er meget påpasselig med en god og sund teknik i disse sportsgrene (og i hårde, gentagne arbejdsprocesser generelt), kan man på succesens alter komme til at ofre sin egen sundhed. Og når først man oplever smerterne, går det bare den forkerte vej med livskvaliteten.

Hvad skal der til for at undgå smerter og forringet livskvalitet?

Hvis du vil have en sund og smertefri skulderfunktion gælder det om at træne og aktivere også de mindre dominerende muskler i skulderbæltet – og ikke kun lade de store, dominerende muskler på oversiden af skulderen styre armenes bevægelser. Ved at slippe de store muskler og ændre din krops bevægelsesautonomi, vil du opnå mere muskulær balance i dit skulderbælte, og du vil undgå, at nogle muskler “visner hen”, mens andre overtager og bliver for dominerende – for til sidst at kapitulere ved mangeårig og konstant overbelastning. Du skal gerne nå at stoppe med forkert belastning i tide, for ellers vil du opleve et fastlåst problem, der er svært at afhjælpe – i hvert fald uden bistand. Det gælder om at ændre dine vaner, inden det er for sent.

Hvordan kan du vedblive med at dyrke din yndlingssport (eller arbejde), selv om det er hårdt ved dine skuldre/arme?

Det kan du, hvis du opbygger og vedligeholder din krops samlede kompetencer med et sundt og velmotiveret grundtræningsprogram, som passer til din krop, dine fysiske udfordringer og de aktiviteter, du gerne vil fylde dit liv med. Hvis ikke du har et personligt program, er BalletFitness et godt bud, for om nogen har balletdansere et belastende arbejde, men de har lært at håndtere det via deres geniale grundtræningsprogram: stangskolen.

Derudover skal dine skuldre/nakke/arme også have særskilt opmærksomhed. Jeg har lavet en øvelse, som du kan starte med. Det er en vedligeholdelses-øvelse, så hvis du har smerter, kan/bør du måske ikke udføre den. I stedet skal du have personlig træning/vejledning – men prøv først her:

Husk også, at du skal varme fornuftigt op, inden din sport. Her er et godt TIP, at du kan lave dit grundtræningsprogram som opvarmning. Så får du gennemarbejdet, styrket og opvarmet kroppen på samme tid.

Til dig, der godt kan lide at ro ergometer, har jeg – bare for sjov og for at vise, hvordan musikken kan bruges til at understøtte forskellige måder at bevæge sig på – lavet et ergometer opvarmningsprogram, som du er velkommen til at prøve.

Lav ergometer opvarmning til musik sammen med mig her

Hvis du vil med på hensyntagende skulder/nakke-hold, kan du kontakte Sorø Balletforening.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Information

This entry was posted on maj 6, 2018 by .

Navigation

%d bloggers like this: