Intelligent Fitness

Den bedste træning er den, der bliver gjort! Lad musikken motivere dig i din grundlæggende BEVÆGELSESTRÆNING – nødvendigt for led og muskler, stimulerende for hjerte og hjerne

BalletFitness på badebroen 2018

 

2837 x 4322Det er SOMMER! Og i Parnas Natur & Aktivitetspark ved Sorø fejrede vi for snart en måned siden Skt. Hans i pragtfulde omgivelser ved badebroen – og i år tillige i pragtfuldt vejr! Nu har Sorø Balletforening igen i år fået lov at låne badebroen til BalletFitness.

BalletFitness på badebroen ved Parnas

Kom og træn med og nyd alle fordelene:

  • Mindful Motion i naturen
  • med udsigt over Sorø Sø
  • i fantastisk solskin (håber vi)
  • på et perfekt trægulv
  • ved en bundsolid barre
  • til vidunderlig musik af den soranske ballet- og jazzmusiker Søren Bebe

Bagefter tager vi en kop et eller andet på ParnasHuset og forlænger hyggen lidt.

Kom og vær med – BalletFitness er for alle!

ALLE ER VELKOMNE til at træne med. Hvis du vil se, hvad vi skal træne (og måske forberede dig lidt hjemmefra) finder du videoer her: Your virtual trainer for basic fitness.

your virtual trainer 1536x768 med logo til vimeo ondemand-page

Træningsprogrammet består af 3 serier: GRUNDPROGRAM – VARIATIONERSPRING

 

Logo Sorø Balletforening

Vi har lavet forestilling (skyggeballet) en enkelt gang, men selve træningen er ikke møntet på publikum.

 

Alle der møder op for at se BalletFitness, får lov at være med (vi opfatter evt. tilskuere som nysgerrige, potentielle deltagere). I Sorø Balletforening træner vi i fællesskab for vores egen skyld (ikke for et publikum) og alle kan være med.

Fik jeg sagt, at BalletFitness på badebroen er GRATIS? Efter første prøvetime skal du melde dig ind i Sorø Balletforening for at fortsætte med at deltage. Meld dig ind i foreningen – det koster kun 100 kr. pr. halvår – og vi vil være rigtig glade for støtten, så vi kan fortsætte med at udvikle nye og spændende tiltag inden for sund og opbyggende grundtræning i Sorø.

Kom til en prøvetime på badebroen, inden du beslutter, om du vil være medlem. Bare mød op eller endnu bedre: Tilmeld dig, hvis du vil være sikker på en plads: Ja tak til en prøvetime i BalletFitness på badebroen.

Alt det praktiske

Vi træner 5 søndage kl. 10-11 i løbet af sommeren:

  • 22. juli
  • 29. juli
  • 5. august
  • 12. august
  • 19. august

Bemærk at 12. august er Sportens Dag i Sorø – vi holder ÅBEN træning ligesom de andre søndage, men hvis der kommer flere deltagere, end der er plads til, gælder først til mølle-princippet.

Sorø Balletforenings medlemmer får som vanligt sms-påmindelse dagen før med mulighed for forhåndstilmelding (her gælder også først til mølle-princippet).

Adresse: Parnasvej 21, 4180 Sorø. Vi mødes ved badebroen (ca. 5 min. gang fra p-pladsen).

Hvis det regner, aflyser vi. Kontakt mig på mobil 23 24 86 12, hvis du er i tvivl.

Hvis du vil vide mere om Intelligent Fitness, er du velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev: Ja tak, jeg tilmelder mig nyhedsbrev – der er tit gode tips til træning og gode tilbud at hente. Se tidligere nyhedsbreve her.

Hvis du vil vide mere om Sorø Balletforening, er du velkommen til at kontakte vores formand, Gerd Trærup, på mail: gerd@traerup.net eller mobil 20 63 02 49, eller gå på foreningens hjemmeside: www.balletforening.dk – se også efterårets holdplan her. Er du ny i ballet? Se her, hvordan du begynder i Sorø Balletforening.

Vi glæder os til at se dig på badebroen!

Tak til Parnas Natur & Aktivitetspark for venligt udlån af badebro!

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on juli 20, 2018 by .
%d bloggers like this: