Intelligent Fitness

Intelligent Fitness er grundtræning og god kropsholdning efter balletmetoden. Få et langt liv i en stærk, spændstig og bæredygtig krop – muligt for alle. Kontakt 23 24 86 12

Ballet som scenekunst: Åben Prøve på Det kgl. Teater

aben-prove-i-balletten_desktopSorø Balletforening havde arrangeret fællestur til Åben Prøve på den nye iscenesættelse af “Askepot” på Det kgl. Teaters Gl. Scene (Kgs. Nytorv). Det var en lørdag formiddag i marts, og jeg deltog i det hyggelige selskab med ca. 10 andre damer, hvor vi sluttede dagen med dejlig frokost og shopping i hovedstaden. Ugen efter overværede jeg den færdige forestilling sammen med min familie. Her kan du høre, hvordan det gik – både med Åben Prøve og den færdige forestilling.

Åben prøve – er det værd at køre efter?

Lad mig lige indlede med at slå fast at Det kgl. Teater som moderne kulturinstitution har set lyset! De har åbnet dørene op på vid gab – ikke kun for deres egentlige salgsprodukter som altid – altså forestillinger inden for de 3 kunstarter ballet, opera og skuespil (og Det kgl. Kapel, ikke at forglemme) – men også nu for mange af processerne omkring skabelsen af de sceniske kunstværker.

Det er af stor værdi at kunne fornemme, se og høre om den kunstneriske proces – og de åbne sceneprøver bliver taget alvorligt fra teatrets side. Man vil gerne fortælle om processen, og i den åbne prøve på Askepot havde det resulteret i en opsætning med karakterdanser Mette Bødtcher som kompetent konferencier og interviewer af nogle af kræfterne bag kulisserne, i dette tilfælde koreograf Gregory Dean og scenograf Jon Morrell. Det var meget informativt, professionelt og veludført – Mette Bødtcher stillede gode, relevante og velovervejede spørgsmål til de to herrer Dean og Morrell, som på deres side svarede beredvilligt, informativt og venligt med klædelig ydmyghed både over for publikum, men også over for deres egne roller i forbindelse med tilblivelsen af Den kgl. Danske Ballets “Askepot”. Respekt for hinanden, for publikum, for kunsten og for selve arbejdsprocessen omfattende alle involverede skinnede tydeligt igennem.

I forhold til min egen tid på Det kgl. Teater som balletbarn/aspirant, som jeg oplevede som virkelighedsfjern, elitepræget og lukket, var denne oplevelse (og Hübbes øvrige tiltag henimod at “demokratisere” balletten og involvere flere mennesker i den) fantastisk positiv og glædelig. Og jeg kan kun sige, at de damer fra Sorø Balletforening, som jeg fulgtes med, var lige så begejstrede som jeg! Så JA – det er bestemt værd at køre efter en Åben Prøve på Det kgl. Teater. Du finder datoer for Åbne Prøver under “Forestillinger/Andre oplevelser” på teatrets hjemmeside. Kom bare afsted … og tag nogen med.

Forestillingen “Askepot”: Er Dean den nye Bournonville?

Ugen efter jeg havde overværet Åben Prøve på Askepot sammen med Sorø Balletforening, overværede jeg den færdige forestilling og nyopsætning på Gl. Scene sammen med min familie (inkl. min 7-årige søn, som var begejstret). Askepot som balletforestilling er en genganger inden for balletverdenen, men jeg har aldrig set den før. Til gengæld genkendte jeg flere referencer fra trin og rollefigurer til flere andre balletværker: Bournonvilles “Konservatoriet” samt divertissementet fra 3. akt af “Napoli”, for ikke at tale om de 4 svaners dans fra “Svanesøen” – virkelig sjovt.

_hsf2191-2

Scenografi, kostumer, farvevalg, belysning – alt er harmonisk og smukt i Den kgl. Danske Ballets nyopsætning af “Askepot” 2019

Og nu jeg har nævnt Bournonville – den danske, romantiske ballets koreografiske forfader fra 1800-tallet, nogenlunde samtidig med H.C. Andersen – må jeg også følge op med det faktum, at der aldrig siden Bournonville har vist sig en lige så betydningsfuld huskoreograf for den danske ballet; en koreograf og “dansedigter” med det helt unikke, gennemmusikalske trinsprog og det særlige udtryk, som Bournonville kunne præstere, og som gjorde den danske ballet unik og verdenskendt.

Da jeg overværede eventyret om Askepot sat i scene af Gregory Dean, må jeg indrømme, at den tanke slog mig, at måske var her aftageren til og ikke mindst fornyeren af den såkaldte bournonvillestil. For trinsprogets enkelhed og musikaliteten i trin og udtryk fortsætter linjen og stilen fra Bournonville. Og dog mangler trinsproget lidt af Bournonvilles sprudlende liv i form af mange batteringer og hurtige retningsskift. Som jeg hørte et par publikummer omtale trinsproget, da jeg stod i toiletkøen i pausen: “Less is more”. Jeg er enig.

Udgangspunktet for Deans videre udvikling med Den kgl. Danske Ballet er helt klart til stede og kan måske danne grundlag for en helt ny, unik æra i den danske ballets historie. Jeg ser “Askepot” som et forsigtigt, men sikkert grundlag for flere værker til den danske ballet fra Deans hånd (eller skulle jeg sige “ben”). Måske ‘less is more’ kan blive til ‘more is more’? Uanset hvad, så glæder jeg mig til af følge fortsættelsen af Deans arbejde – og sammen med Sorø Balletforening overvære masser af åbne prøver i en åben, dansk kulturinstitution, som vi kan være stolte af!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on marts 24, 2019 by in Ballet.
BalletFitness

Opretstående grundtræning

MotionsBallet

Ballet for motionister

SeniorBallet

MotionsBallet for seniorer

Charlottes Tangoskole
%d bloggers like this: