Intelligent Fitness

Intelligent Fitness er grundtræning og god kropsholdning efter balletmetoden. Få et langt liv i en stærk, spændstig og bæredygtig krop – muligt for alle. Kontakt 23 24 86 12

Få mere ud af din ballettræning

Foto Thomas Olsen 170418SOR¯ BALLETFORENING

Foto Thomas Olsen

Du træner allerede ballet og er helt med på, at ballet som træningsmetode består af to hovedområder: TRIN & TEKNIK (læs om balletmetoden her, hvis du lige skal havde det genopfrisket).

På dit hold eller på dit online “follow along” træningsprogram får du TRIN serveret på et sølvfad af din træner/underviser. Sammen med trinnene får du også (forhåbentlig ) god musik, som understøtter bevægelsernes dynamik (staccato/legate) og tempo (hurtigt/langsomt), sætter rammen for hver enkelt øvelse og helt overordnet gør det sjovt og dejligt at træne ballet.

Men hvad med teknikken? Er det ligegyldigt HVORDAN du udfører øvelserne? Nej, det er det ikke! Efter du er kommet i gang og har prøvet øvelser og træningsprogram nogle gange, vil det være en fordel at overveje, hvordan du udfører øvelserne. Dette har to formål:

  1. For at kunne udføre trin og bevægelser korrekt, så du faktisk bliver dygtigere til ballet
  2. For at optimere dit bevægeapparat og din kropsbevidsthed, så du får et langt liv i en stærk, spændstig og bæredygtig krop.

Første formål: For at kunne udføre trin og bevægelser korrekt

Hvis du vil kunne udføre de forskellige trin og elementer i ballet (grundtrin fra stangskolen + pirouetter/drejninger, allegro (spring), adagio osv.) er der helt generelle fælles instruktioner, som gælder for alle (fx strække knæene, suge maven ind, forlænge ryggen, skuldrene ned, turnere fra hoften osv.).

Vil du vide mere? Tilmeld dig mit nyhedsbrev eller abonner på denne blog, hvis du vil have blogpost om Generelle tekniske instruktioner i ballettræning direkte i din indbakke, når den bliver offentliggjort. Tilmeld nyhedsbrev her. Læs videre nedenfor om det andet formål.

Andet formål: For at optimere dit bevægeapparat og din kropsbevidsthed

Kroppen er dit instrument og den skal vedligeholdes, styrkes og rent funktionelt optimeres, både som basis for at kunne danse/træne ballet, men også for at opbygge en solid kropsbevidsthed som fundament for et langt liv i en stærk, spændstig og bæredygtig krop.

Udgangspunktet er dit bevægeapparat og din kropsholdning – og her taler vi ikke generelt eller idealet for en balletdanser, men lige præcis DIN krop, dvs. hvordan DIN krop er skruet sammen.

Soroeballet-Louise4

Personlig coaching, balletkropsholdning 4. pos. m. strakt “bagben”

Ikke to kroppe er ens: Din personlige kropsholdning kan være direkte modsat af din sidemands (sidekvindes :-)) på et træningshold. Det betyder, at du skal coaches helt anderledes end din sidemand, for den hjælp/vejledning/korrektioner, der virker for din sidemand, virker måske slet ikke for dig og din kropstype.

Det er ikke muligt at få personlig coaching på et holdforløb. Det ville stjæle tiden fra resten af deltagerne og bremse den fælles energi og timens fremdrift. 

Hvis ikke du har viden og bevidsthed om DIT bevægeapparat og DIN personlige kropsholdning, kan du ikke omsætte de generelle korrektioner i praksis og du får ikke det optimale udbytte eller den glæde af ballettræningen, som du kunne få.

Hvordan får du større bevidsthed og viden om dit bevægeapparat og din personlige kropsholdning?

Det gør du ved at få foretaget en analyse af dit bevægeapparat og din kropsholdning, så du kan få en ide om, hvilken kropstype DU er. Ja tak, jeg vil gerne kende min kropstype.

Hvis du ikke er parat til personlig coaching med analyse af både dit bevægeapparat og din kropsholdning, kan du starte med selv at foretage en kortlægning af din kropsholdning. Du skal bruge et spejl og tætsiddende tøj.

5-trins guide til kortlægning af kropsholdning

BalletFitness balance

Balletkropsholdning 1. pos. relevé

  1. Stil dig foran et spejl og indtag balletkropsholdningen.
  2. Kig på din krop og noter de steder ned, hvor din kropsholdning er forskellig fra balletkropsholdningen. Du skriver måske “Lænd”.
  3. Beskriv forskellen mellem din kropsholdning og balletkropsholdningen – altså HVAD består forskellen i. Ud for “Lænd” skriver du måske: “Større lændesvaj hos mig”.
  4. Overvej hvad årsagen til denne forskel kan være, altså HVORFOR denne forskel i kropsholdning er til stede. Dette er den svære del, for der kan være mange årsager og sammenhænge der overlapper hinanden, fx stramme muskler, der fikserer bækkenet, sammenfald i ryggen, svag bugmuskulatur, manglende fokus på forsiden af kropsstammen osv. Men brug blot overvejelsen til at blive mere bevidst om forskellen uden at låse dig fast på en årsag.
  5. Når du på denne måde har kortlagt din krop fra fødder til isse, har din bevidsthed om din krop fået et boost. Det øger dit personlige udbytte af ballettræningen, når du kobler DIN krop og dine fokusområder med underviserens generelle instruktioner under træningen.

(Ovenstående eksempel med lænden er blot et tænkt og meget tydeligt eksempel – der findes mange flere og mere subtile forskelle, som det er sværere at opdage for det utrænede øje)

Et par gode råd om kropsholdning

Charlotte 3. pos.

Balletkropsholdning 3. position venstre

HUSK at bevægelse er det vigtigste, dvs. det at kunne løsne op og gøre noget andet end det, din krop plejer.

HUSK at alle kropsholdninger bør være dynamiske og situationsbestemte: Brug kun din balletkropsholdning i din ballettræning. Koordination og bevægelsesmåde indlejres alligevel i din krop helt af sig selv –  især hvis du giver dine fokusområder fra din kropsanalyse særlig opmærksomhed.

HUSK at trække vejret, mens du holder din balletkropsholdning for din vejrtrækning er med til at gøre din statiske kropsholdning dynamisk og levende.

 

Vil du have endnu mere glæde af din ballettræning?

Få lavet en fuldstændig analyse af dit bevægeapparat og din kropsholdning og bliv ekspert på dig selv. Brug din viden som basis for

  • udvikling af dine bevægelseskompetencer
  • forbedring af din kropsholdning
  • større bevidsthed om din krop og din fokusområder
  • at træffe kvalificerede valg af træningsprogrammer
  • at få et langt liv i en stærk, spændstig og bæredygtig krop

Book din tid her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Information

This entry was posted on maj 24, 2019 by in Ballet, Uncategorized.
BalletFitness

Opretstående grundtræning

MotionsBallet

Ballet for motionister

SeniorBallet

MotionsBallet for seniorer

Charlottes Tangoskole
%d bloggers like this: