Grundtræning og god kropsholdning = et langt liv i en stærk krop. Ring i dag på 23 24 86 12

Velkommen til Børneballet i Sorø

Børneballet

i Sorø

Sæsonstart: 2. september 2019
Sæsonstart: 6. januar 2020

Træningssal:
Skolevej 1 (Fr.berg)
4180 Sorø

Der er mange gode grunde til at dyrke ballet:

  • BALLET er først og fremmest motion.
  • BALLET er opdragelse og kultur.
  • BALLET udvikler en smuk kropsholdning.
  • BALLET giver berøring med den klassiske musiks verden.

Målsætningen er, at ballet skal være en glæde for alle! Store som små, øvede som uøvede. Den proces, vi skaber i fællesskab i ballettimerne, er for os det vigtigste. Med glade smil, energi og gå på mod hos børnene ”smitter” vi hinanden og oplever glæden ved dansen.

Børneballet på Skolevej 1, Sorø

Underviser

Daglig underviser er Sofie Blond, som har danset ballet i 25 år og med stor succes har undervist børn og unge i ballet de seneste 15 år. Sofie er oplært på Susanne Heerings Balletskole og er nu leder af Balletskolen i Næstved. Sofie har løbende holdt sine kompetencer ved lige med supplerende kurser i klassisk ballet, moderne ballet, Bournonville-ballet samt flere dansepædagogiske kurser. Sofie er desuden uddannet pædagog med speciale i kreativ dans – endnu en årsag til, at vi er utrolig glade for at have fået Sofie som underviser i Børneballet i Sorø.

Sofie med sine balletbørn fra Balletskolen i Næstved

Sofie er kendt for at lave flotte og sjove balletforestillinger – både ved juletid og sæsonafslutning. Desuden deltager Sofie altid med sine elever fra Balletskolen i Næstved på Det kongelige Teaters Store Balletskole Dag – en dag kun inviterede balletskoler får lov at deltage i. Børneballet i Sorø har også til mål at kunne tilbyde børn og unge deltagelse i små balletforestillinger, da vi ved, at børnene elsker at vise, hvad de har lært, og at det er motiverende at have noget sjovt i vente.

Med Sofies kompetencer inden for pædagogik og børneballet, min egen baggrund fra Balletskolen på Det kgl. Teater/aspirant ved Den kgl. Ballet med fokus på den mere tekniske/avancerede side af ballettræningen er vi et godt match i forhold til at udbyde supergod og velkvalificeret balletundervisning i Sorø – til alle aldersgrupper på alle niveauer.

Sofie og jeg glæder os til at arbejde sammen som et team – og jeg er glad for (endelig) at få Børneballet i Sorø!

Tilmeld dit barn her. Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål.

Vh Charlotte de Neergaard
Mobil 23 24 86 12

PS. Sofie underviser også Sorøs nye før- og efterfødsels BalletFitness – som var en stor succes i Næstved.

Kontakt & INFO

Sko, beklædning og fremtoning

Til den grundlæggende ballettræning bruges bløde balletsko (også kaldet springsko). Det er særlige sko med læder/ruskindssåler, bindebånd i kanten og elastik over vristen (NB. Gymnastiksko m. gummisåler kan ikke bruges). Vi anbefaler sko i skind, da de former sig efter foden og holder længere. Bemærk, at der ikke er forskel på højre/venstre. Første gang skoene har været brugt, noteres et H eller V i skoen, så den rette sko fremover kommer på rette fod. Skriv samtidig navn i skoen. Husk at bindebåndet bindes uden knude, men med dobbeltsløjfe – så kan båndet løsnes igen, hvis I får brug for det. Vi skaffer balletsko hjem i løbet af sæsonen og hjælper med at finde rette størrelse til dit barn. Et par bløde balletsko i skind med helsål koster ca. 200 kr.

Derudover skal dit barn bære strømpebukser, en balletdragt og evt. benvarmere/slå-om-trøje. De særlige ballet-strømpebukser, som er bløde, men både tykkere og mere holdbare end nylonstrømper, hedder trikot og de skal være lyserøde (dvs. hudfarvede). Benvarmere må kun gå op til knæene, men må ligesom dragterne være i valgfri farve, og dragter må være med eller uden kort skørt. Vi skaffer trikot og benvarmere hjem i løbet af sæsonen samt dragter og slå-om-trøje ved behov. Et par lyserøde trikot koster ca. 75 kr. Et par benvarmere i valgfri farve koster også ca. 75 kr. Spørg efter pris på dragter og slå-om-trøjer.

Har dit barn langt hår, skal det samles i nakken eller sættes op i en knold.

Sæsonperioder, opvisninger og daglig træning

En sæsonperiode er et halvår med 15 mødegange.

  • Efterårssæson (september-december): Start ultimo august/primo september – slut sidste hele uge inden jul
  • Forårssæson (januar-april): Start første hele uge i januar – slut ultimo april/primo maj

Vi følger skolernes ferieplan.

Hver sæsonperiode afsluttes med en lille opvisning for familie/kontaktpersoner. Derudover vil der være ca. to kigge-på-dage i løbet af sæsonen. Den almindelige undervisning er normalt uden forældre, som enten kan vente i garderoben eller gå igen og komme tilbage.

Vi henstiller til …

  • at børnene har været på toilettet inden timen starter, uanset om de skal eller ej. Det er en god vane og en del af klargøringen. Få det evt. klaret i institutionen, hvis den ligger lige i nærheden.
  • at børnene venter i garderoben, ikke på gangarealet (pga. pladsmangel og uro).
  • at børnene først kommer ind i salen, når timen starter (underviseren skal gøre klar)
  • at ingen vandflasker medbringes i salen (børnene kan godt undvære vand i den korte tid en træningstime varer)

Følgeordning

Følgeordning fra Sorø Privatskole/Sorø Borgerskole samt Frederiksberg Skole kan i nødstilfælde arrangeres. Men mange af balletbørnene kommer i forvejen fra disse skoler, så prøv først at lave en aftale med nogle andre forældre. Brug meget gerne FB-gruppen Børneballet i Sorø til sådanne opslag.

Af hensyn til koordination mellem forældre/kontaktpersoner indbyrdes og med os, beder vi om at få oplyst barnets institution ved tilmelding.

Arrangør

Børneballet i Sorø udbydes af Kompagnonerne v. Søren Dam Nielsen, Alleen 7a, 4180 Sorø, cvr.nr. 38141260

NB. Træningssal: Skolevej 1 (Fr.berg), 4180 Sorø (ind i gården)

Kontaktperson: Charlotte de Neergaard, charlotte@intelligentfitness.dk, mobil 23 24 86 12

Bankkonto: Reg.nr. 6820 (Sydbank), konto nr. 0001827620

BalletFitness

Opretstående grundtræning

MotionsBallet

Ballet for motionister

SeniorBallet

MotionsBallet for seniorer

Grundtræning for tangodansere

Grundtræning for tangodansere

%d bloggers like this: