Grundtræning og god kropsholdning = et langt liv i en stærk krop. Ring i dag på 23 24 86 12

BalletFitness

BalletFitness er opretstående grundtræning og god kropsholdning efter ballettens grundtrin. Få et langt liv i en stærk, spændstig og bæredygtig krop – muligt for alle!

BalletFitness er et nyt, alment grundtræningskoncept efter ballettens grundtrin. BalletFitness tager det bedste fra den klassiske ballettræning (stangskole) og det bedste fra fitness (styrke- og konditionstræning). Det er for alle voksne motionister, der ikke har nogen forudsætninger for ballet, og som gerne vil motionere og komme i form til motiverende klavermusik. BalletFitness er for alle, der vil have en god kropsholdning og stærke, sunde led/muskler i knæ, ankler, fødder og hofte, ryg, skulder.

BalletFitness giver god holdning. Læs mere om god kropsholdning

BalletFitness er sund og opbyggende grundtræning, der gennemarbejder hele dit bevægeapparat (knæ, ankler fødder, hofte, ryg, skuldre) med øvelser, der dækker hele spektret:

✔ Langsomme bevægelser
✔ Hurtige bevægelser
✔ Bevægelighed/smidighed
✔ Koordination/kropsbevidsthed
✔ Stabilitet/styrke
✔ Spring/kondition/knoglemotion
✔ Stræk/åndedræt
✔ Balance/kropsholdning

Træningen foregår stående på stedet ved en barre (eller en højrygget stol), som giver støtte, tryghed og overskuelighed, så du kan fokusere på de enkelte led og muskler, samtidig med at du bibeholder en opretstående, god kropsholdning. Det er funktionel træning, når det er allerbedst.

Fra video - bagfra billede
BalletFitness er opretstående grundtræning efter ballettens grundtrin

BalletFitness grundtræningsprogram består af 4 serier, som frit kan kombineres:

  1. KNÆ-ANKLER-FØDDER (6 øvelser)
  2. HOFTE-RYG-SKULDER (7 øvelser)
  3. SPRING (4 øvelser)
  4. STRÆK (2 øvelser)

Når du følger hele BalletFitness grundtræningsprogram (= alle 4 serier), kommer du hele din krop igennem. Men du har også mulighed for at vælge serier helt fra eller modsat: udføre en serie flere gange – alt efter dit behov og hvad der er godt for lige præcis dig. Husk dog, at du skal være opvarmet, før du udfører serie 3 (spring) og serie 4 (stræk).

De afsluttende strækøvelser til sidst i programmet sænker pulsen efter springøvelserne (nedvarmning) og smører, styrker og smidiggør hofteleddet og ryggens lange muskler.

Træn BalletFitness grundtræningsprogram igennem 3-5 gange om ugen og du vil hurtigt mærke de mange fordele:

✔ Stærke, lige, sunde knæled, fodled og tåled med god bevægelighed og kontrol
✔ Stærk ryg, god bevægelighed i hofteleddet og sunde skuldre med god holdning og bæring
✔ God kondition, stærke knogler og mobile led

BalletFitness er koreograferet til behagelig og skøn klavermusik, som motiverer, inspirerer og understøtter bevægelserne – du vil altid glæde dig til din træning, og det er godt, for den bedste træning er den, der bliver gjort.

Det skriver pressen om BalletFitness

BalletFitness som motionsform for voksne er blevet testet af ugebladet SØNDAG. Journalist Karen Munk Ebbesen var meget begejstret for den grundige, fokuserede træning, som udefra kan virke stillestående, men som i virkeligheden er meget hård og udfordrende. Læs artiklen her.

Kom til GRATIS prøvetime i BalletFitness

Læs mere

https://www.motivu.dk/club/integrate/427/balletforening-danmark?sport_id=79
Følg BalletFitness-kanalen med masser af gratis materiale.

BalletFitness

Opretstående grundtræning

MotionsBallet

Ballet for motionister

SeniorBallet

MotionsBallet for seniorer

Grundtræning for tangodansere

Grundtræning for tangodansere

%d bloggers like this: